Hold da op sikke tiden går.
Jeg har ikke skrevet på min blog siden jeg fandt ud af at barnet jeg ventede var en pige… Og i dag er hun tre måneder gammel. Hun hedder Laura Katarina Holmgård Brandt, blev født 26. november 2008, efter kun en enkelt time med veer, efter et vedrop var sat op. Fordi det gik så hurtigt troede min jordemoder ikke på jeg var ved at føde, så da jeg sagde jeg havde presseveer, sagde hun “jaja, det er nok afføring, jeg henter lige din journal på kontoret…” ja nu er det altså sådan at der er en vis størrelsesforskel på afføring og så et barnehoved, og jeg kunne altså GODT mærke at det IKKE var afføring… “nå,” tænkte jeg, “Så må jeg jo klare migselv.” og så vendte jeg mig fra siden om på ryggen, fik trusserne krænget ned, og tog imod min lille pige og løftede hende alene ind i denne verden. Sikke en fantastisk oplevelse, at tage imod sit eget barn, det vil jeg gerne anbefale andre kvinder at prøve, MEN under mere kontrollerede forhold… For det var altså ikke sjovt at stå med hele fødselssituationen alene. Heldigvis kan man sige, var jeg mentalt forberedt på at føde alene, idet jeg oplevede med Katrine at min jordemoder dengang heller ikke troede på jeg var kommet ind for at føde, og ville sende mig hjem igen, men ombestemte sig da vandet gik. Derfor havde jeg til Lauras fødsel forberedt mig mentalt på at blive sendt hjem igen, og føde i min egen seng.
Laura blev født med diagnosen “small for date” hvilket vil sige, at selvom hun er født indenfor normal terminsområde, vejede hun mindre end 2500 gram. Laura blev født i uge 37+1, og vejede 2125 og målte 45cm. Hun var ikke stærk nok til at sutte et helt måltid selv, så vi blev indlagt på neonatal afdelingen hvor vi var i tre uger. Da hun kunne sutte et helt måltid selv og tog på, blev vi udskrevet.
12. januar var vi til kontrol på børneambulatoriet med hende, og de var så ikke helt tilfredse med hendes vækst. Hun lå langt under gennemsnittet, også selvom hun blev korrigeret for de tre uger hun var født før termin. Så nu skal vores sundhedsplejerske komme hver 14. dag og veje hende så de på ambulatoriet har en kurve at kigge på for at vurdere om hun tager jævnt på eller om hun går i stå. Og så skal vi til kontrol deroppe igen den 31. marts, og så må vi så se hvad de siger der.
Vi havde besøg af sundhedsplejersken i går, og da var Laura vokset 360 gram siden besøget på ambulatoriet for to uger siden, så det var jo rigtig flot. Sådan skulle det gerne fortsætte, for så bliver vi sluppet fra ambulatoriet.
Laura skal døbes påskesøndag den 12. april. Det er stadig op i luften med hvor mange gæster der kommer og hvem der kommer og hvem der bliver inviteret… for hvis Pers ældre børn og svigerbørn vil med, så er der stort set ikke plads til gæster fra min side, men hvis de ikke vil med, så vil jeg invitere nogle veninder. Min bedste veninde, Jessie, fra Sverige skal stå fadder ligesom hun gjorde med Katrine. Det er sådan set også det eneste der står fast omkring dåben, og så selve datoen og hvad hun skal hedde… det er faktisk ret ubehageligt ikke at vide noget og ikke at kunne planlægge noget… jeg vil så gerne gøre det hele så fint… det er trods alt en meget stor dag for mig, at mit barn skal døbes…
- Karina
