Ja så er jeg næsten klar til udstilling. Jeg mangler at gøre to strikkede sæt tøj færdige, de skal lige dekoreres med lidt sløjfer og blomster, så er de klar, og så mangler jeg at sy et par bukser til en dukke, så er jeg klar. Dejligt. Det betyder at jeg kan slappe af et par dage inden jeg skal afsted.
I dag var jeg til et møde i sociale psykiatrien’s bofællesskab. De er ved at oprettet en netværksgruppe af andre “som mig” der er spykisk syge men raske nok til at bo hjemme, men som ikke har nogen omganskreds og derfor føler sig ensomme. Så vi mødtes deroppe her i eftermiddags, snakkede med hinanden om interesser osv. og lagde planer om hvad vi skal lave sammen i gruppen. Det var rigtig hyggeligt, og jeg udvekslede tlf. nr. og e-mail adresse med en af de andre, der som jeg også går hjemme på førtidspension og trænger til at komme lidt ud engang imellem. Og fordi jeg jo er mere bunden herhjemme med Katrine, så ville det jo være en perfekt løsning at hun trænger til at komme ud, og jeg gerne vil have besøg. Så det er jeg spændt på at se om vi får noget op at stå der. Hun og jeg er begge 36 år og har børn… de andre er næsten alle yngre end os, og jeg blev helt trist da der var en anden ung pige på kun 21 der også fik førtidspension på grund af psykisk sygdom. Hvor er det dog synd, så ung… Og pudsigt nok så bor hun også her i Jørgensgård. Jeg brugte den første time af mødet på at spekulere som en gal på hvor jeg dog havde set hende henne – og så viste det sig hun er herudefra, så sådan blev det opklaret.
Nu skal vi så mødes igen onsdag den 12. marts hvor vi vist efter planen skal hygge os med sandwich, lidt musik og noget sang. Det skal nok blive hyggeligt.
- Karina
